Pakistan: Pøbelen dømmer hurtigere end Højesteret

En WhatsApp-video, en fredagsbøn, en brand

Om aftenen den 8. oktober i Gharial Kalan, en landsby med omkring 5.000 indbyggere i Sheikhupura-distriktet i Punjab, anholdt politiet en 40-årig kristen apoteker og trebørnsfar, der var anklaget for at have delt en blasfemisk video på WhatsApp, og bragte ham i sikkerhed. Dagen efter, efter fredagsbønnen, brød en folkemængde ind i hans apotek, satte ild til det og brændte derefter hans hus. Ifølge et medlem af provinsforsamlingen satte pøbelen derefter kurs mod kirken, inden politiet stoppede den. Mellem et dusin og over 35 kristne familier flygtede, alt efter kilden. Politiets talsmand sagde til BBC Urdu, at meldingerne om, at familier var rejst, var »ikke sande«.

En studerende husker, hvordan hendes far kom styrtende ind midt under et måltid: Tag det mest nødvendige og gå, før folkemængden fanger jer på vejen. I hendes gade er otte ud af ti hjem muslimske, og en muslimsk nabo tilbød at tage familien ind. Politiet indledte to sager. Den første, mod apotekeren, omfatter paragraf 295-C og den dødsstraf, den indebærer, ifølge Voicepk, selv om Punjabs minister for minoriteter kun nævnte mindre alvorlige forhold over for BBC Urdu. Den anden er rettet mod pøbelen i henhold til antiterrorloven: fem anholdte ifølge politiet, over 15 ifølge et kristent medlem af forsamlingen. En betjent sagde til UCA News, at sagen blev »overdrevet« af youtubere, og at landsbyboerne var parate til at underskrive en garantierklæring om, at de kristne ikke ville komme til skade. Pøbelforsikring på punjabisk.

»Ingen anklage kan retfærdiggøre pøbelvold, ildspåsættelse, intimidering eller kollektiv afstraffelse.«— Naveed Walter, formand for Human Rights Focus Pakistan, 11. oktober

Tretten udsættelser, én løkke

Retfærdigheden tager længere tid. I 2010 anklagede en mand fra Talagang to kristne brødre, Qaiser og Amoon Ayub, for at drive en blog, der fornærmede Profeten; politiet var ti måneder om at registrere sagen. Begge blev idømt døden i 2018, en dom, som Lahore High Court stadfæstede i 2022. Deres appel til Højesteret blev berammet tretten gange og udsat tretten gange, før den blev behandlet den 6. juli. Den 7. oktober frikendte et dommerpanel ledet af præsident for Højesteret Yahya Afridi den 46-årige Amoon og bemærkede, at familiemedlemmer ofte har telefonabonnementer og lejekontrakter i hinandens navne. Det stadfæstede dødsdommen over den 49-årige Qaiser, i hvis navn hjemmesidens domæne var registreret. Seksten år efter anmeldelsen har retten delt forskellen. Udenfor stillede ifølge Morning Star News en advokat, som familierne til andre anklagede kalder lederen af en »blasfemi-forretningsgruppe«, op med blomsterkranse ved siden af anmelderen. Brødrenes advokater søger om genoptagelse.

Embedsmænd fortalte selv en senatskomité i juli, at de fleste af de 333 blasfemisager, der er registreret over fem år, var opdigtede, ofte for at afregne personlige mellemværender. I Punjab var 56 procent af dem, der blev anklaget for at fornærme Profeten, muslimer; alligevel, fortalte en presbyteriansk præst til UCA News, er det kun kristne kvarterer, der bliver angrebet. Antallet af nye sager var i år faldet til 13 frem til august ifølge Pakistans menneskerettighedskommission, citeret af UCA News. Årvågenheden er ikke blevet mindre: I Rahim Yar Khan sigtede en patruljerende politiassistent den 4. oktober, mens han så en video på sin telefon, en frugthandler, der var blevet vlogger, og som angiveligt havde vist manglende respekt for Profetens ledsagere, da han fortalte om en sekterisk diskussion med ejeren af en telefonbutik. I 2025 talte biskoppernes kommission for retfærdighed og fred otte kristne sigtet for blasfemi og otte frikendt, i et land, som politikere og gejstlige gerne kalder »et land for muslimer, af muslimer«.

For ung til at gifte sig, gammel nok til at konvertere

I Sindh blev to hinduistiske søstre på 13 og 14 år angiveligt bortført den 29. august nær deres hjem i Tando Allahyar, konverteret til islam og bortgiftet til langt ældre mænd. Politiet registrerede sagen den 6. oktober efter ugers pres fra lokalsamfundets ledere. Pigerne blev fundet i september og bad tre gange om at komme hjem; byretsdommeren sendte dem i stedet på et kvindekrisecenter. Den 19. oktober sendte Sindh High Court dem hjem til deres forældre. Deres advokat siger, at han repræsenterer flere andre hinduistiske familier i samme situation.

Den 6. oktober, ved et sidearrangement under FN's Menneskerettighedsråd i Genève, opfordrede tre af FN's særlige rapportører Pakistan til at beskytte piger mod bortførelse, tvangskonvertering og børneægteskab. Nicolas Levrat advarede om, at nye love ikke vil gøre en ende på straffriheden; Reem Alsalem pegede på Punjabs lov fra 2026, der hæver ægteskabsalderen til 18 år, men udtrykte bekymring over en ujævn håndhævelse og pres på familier for at trække anmeldelser tilbage. De drøftede sagen om en 13-årig kristen pige, der forsvandt i juli 2025 og senere fortalte en domstol, at hun frivilligt havde konverteret og giftet sig med sin formodede kidnapper, en mand på 30.

»Vi ved ikke, hvor de holder hende.«— Pigens mor i en video vist i Genève

I juli konstaterede Europa-Parlamentet, at kristne piger tegner sig for næsten en fjerdedel af tvangskonverteringerne gennem ægteskab. For ung til at gifte sig efter Punjabs nye lov er en 13-årig over for en dommer stadig gammel nok til at have truffet et frit valg.

Khawarij, made in India, med ly i Kabul

På den anden front er ordforrådet teologisk. Den 8. oktober i Karak i Khyber Pakhtunkhwa dræbte bevæbnede mænd politistationschefen Daud Khan og hans vagt Farhad; lokale medier gav »khwarij« skylden – navnet på kættere fra 600-tallet, som staten nu bruger om den pakistanske Taliban. Den 10. oktober i Kurram meddelte hæren, at den havde stoppet en infiltration fra Afghanistan og dræbt 12 »khwarij og afghanske Taliban-folk« med tab af én soldat, den 40-årige Naib Subedar Hidayat Aman. Samme meddelelse kaldte dem »indisk støttede«: kættere, indiske agenter og afghanske protegéer på én gang. Præsident Asif Ali Zardari advarede Kabul mod at forveksle Pakistans tilbageholdenhed med svaghed, og nye sammenstød brød ud den 17. oktober. Kabul afviser at give ly til den pakistanske Taliban og kalder Pakistans sikkerhedsproblemer overvejende interne. Ifølge Pakistan Institute for Conflict and Security Studies var der 225 angreb i september, det højeste antal i tolv år.

Pakistan har aldrig hængt nogen for blasfemi. Højesteret er for langsom, og pøbelen venter ikke.