Ti år: for løgnen eller for grisen?

Opskriften var enkel. Nedlæg et vildsvin i et sumpområde nær Kufa, flå det, hak det, og sælg det til kunder i Najaf som okse- og fårekød. Sådan så forretningsmodellen ifølge irakiske myndigheder, citeret af lokale medier, ud for en slagter, der blev anholdt i begyndelsen af september med to slagtede og flåede vildsvin. Iraks øverste retsråd, Supreme Judicial Council, oplyser, at 75 kilo svinekød blev beslaglagt. Den 14. september idømte straffedomstolen i Najaf ham ti års fængsel.

Ti år. Ifølge det irakiske medie 964 er det længere end de straffe, som tidligere embedsmænd dømt for ulovlig berigelse fik i sidste måned. At dømme efter de seneste domme koster det mindre at berige sig på offentlighedens bekostning end at sælge det forkerte dyr.

Hvad var det så præcis, der kostede ham et årti? Retsvæsenet taler kun om kød, der er uegnet til menneskeføde, og ifølge AFP bygger dommen på en lov fra 1998, et levn fra Saddam-æraen, der omfatter kød fra hund, æsel og andet uegnet kød. Alligevel syntes den eneste kunde, som AFP citerer, at kødet var fremragende og billigere end på markedet, og han kom igen og igen. En gane er ganske vist ingen laboratorieanalyse. Men mellem »uegnet« og »fremragende« er der plads til en hel gris. Ingen lov forbyder udtrykkeligt salg af svinekød i Irak, et land med muslimsk flertal og et kristent mindretal. Ingen har forklaret, hvordan domstolen nåede frem til ti år. Tre mistænkte står tilbage: løgnen over for kunderne, kødets tilstand eller selve dyret.

Hvis det var løgnen, er ti år hårdt. Hvis det var grisen, er det noget andet: et religiøst tabu, håndhævet gennem strafferetten og forklædt som fødevaresikkerhed. Mistanken er langtfra søgt. Iraks forfatning udpeger islam som statsreligion og som en grundlæggende kilde til lovgivningen – en konstruktion, hvor det uegnede og det forbudte alt for let flyder sammen. Få dage efter dommen kom den magtfulde shiitiske gejstlige og politiker Muqtada al-Sadr endda med anbefalinger til Najaf. Et fødevaresnyd, der ender med, at en gejstlig blander sig, handler sjældent kun om mad.

Intet af dette gør slagteren til en helt. Han bedrog kunder, der uden at vide det brød en regel, de holder hellig. En af dem fortalte AFP, at han blev ved med at komme tilbage, fordi kødet var fremragende og billigt. Det fortjener en retssag og en straf. Helst en, der kan forklares.

Ti år for løgnen eller for grisen? Indtil dommerne i Najaf forklarer sig, bliver én mistanke stående på menukortet: at løgnen var tilbehøret, og grisen hovedretten.

Kilder: AFP (via Malay Mail og The Straits Times, 14. september 2026), 964, Shafaq News.