Pakistan beslaglægger bøgerne, ikke skytterne

Mirza Safdar Mahmood, 65 år, havde netop forladt sit autoværksted i Mandi Bahauddin den 2. september, da to mænd åbnede ild mod ham. Han døde på stedet, nær byens Eidgah, den åbne plads, hvor muslimer samles til eid-bøn. Stedet rummer en bitter ironi. Mahmood var ahmadi, medlem af et trossamfund, der betragter sig selv som muslimsk, men som pakistansk lov forbyder at sige det, og FN-eksperter advarer om, at ahmadier risikerer anholdelse blot for at fejre eid, selv i deres eget hjem. Politiet sagde til dagbladet Dawn, at drabet så ud til at være målrettet. Han havde ingen kendte fjender. Men han havde en tro, og i Punjab kan det være nok.

Den 19. september var det turen til Malik Mahmood Mubarak, 70 år, og hans søn Ayaz, 40 år, der blev skudt på vej hjem i distriktet Sargodha. Begge overlevede. Gerningsmændene flygtede på en uindregistreret motorcykel, og politiet registrerede pligtskyldigt en politianmeldelse dagen efter. Der er ikke meldt om anholdelser. I et land, hvor religiøst motiverede drab sjældent ender med domfældelser, ligner en sådan anmeldelse ifølge menneskerettighedsorganisationen Voice of Pakistan Minority »mindre retfærdighed og mere papirarbejde«.

Pakistans institutioner sidder dog ikke på hænderne. Få dage før skyderiet i Sargodha stadfæstede Den Føderale Forfatningsdomstol Punjabs forbud mod Rohani Khazayeen, en samling i 23 bind med skrifter af Ahmadiyya-bevægelsens grundlægger, med den begrundelse, at religionsfrihed er underlagt lov, offentlig orden og moral. Bøgerne har været beslaglagt siden 2014, og sådan vil det forblive. Staten kan med andre ord opspore 23 bind teologi. En uindregistreret motorcykel ligger fortsat uden for dens rækkevidde.

Intet af dette er tilfældigt. I 1974 afgjorde Pakistans parlament et teologisk spørgsmål ved en forfatningsændring, der erklærede ahmadier for ikke-muslimer. Paragraf 298-B og 298-C i straffeloven gjorde siden deres tro til en liste over lovovertrædelser: En ahmadi, der kalder sig muslim, risikerer op til tre års fængsel. Den britiske kristne menneskerettighedsorganisation CSW kalder dem landets »mest institutionelt og forfatningsmæssigt undertrykte« religiøse gruppe. I juni blev tre ahmadier såret i et religiøst motiveret angreb i Rabwah, ligeledes i Punjab.

Den 7. september fuldendte FN-eksperter billedet: angreb på ahmadiers gudshuse, vanhelligede grave, indblanding i eid-fejringer, anholdelser for religionsudøvelse, hadefuld tale. Alt sammen, sagde de, foregår med »stiltiende officiel medvirken«. De opfordrede Islamabad til at bryde mønsteret af straffrihed og til at revidere love, der strider mod landets menneskeretlige forpligtelser. CSW ønsker på sin side, at det internationale samfund stiller Pakistan til ansvar.

Sådan går det, når en stat udnævner sig selv til dommer over den sande tro. Loven overvåger betegnelsen, domstolene overvåger bøgerne, og skytterne er indtil videre overladt til papirarbejdet.